BEHANDLING AF NEDGROEDE NEGLE – ORTONYXI

Nedgroede negle kan være smertefulde, og huden omkring neglen kan være rød og hævet, og der kan være infektion. Nedgroede negle rammer oftest storetåen.

Årsagerne kan være arveligt betinget, fejlstillinger i fødderne, neglene er klippet for kort eller tryk fra fodtøj, Behandlingen vil ofte være en bøjle af fjederstål, der formes efter neglen og limes på neglen. Bøjlen vil langsomt påvirke neglen med et træk, og derved rettes neglen op fra den ømme neglefals, og neglen får igen den rette form.

Bøjlebehandling er en skånsom behandling, og bøjlen mærkes ikke ved almindelig gang og bevægelse. Smerten lindres hurtigt efter, at bøjlen er påsat.

En bøjlebehandling af en nedgroet negl vil ofte kræve flere behandlinger i form af justering af bøjlen.

Det er vigtigt, at dit fodtøj ikke klemmer og presser på neglen, og at neglene er klippet rigtigt.

Brug for en tid til en nedgroet negle behandling i vores klinik i Hasseris ved Aalborg?

Klinikken har ikke yder nr. og dermed ikke overenskomst med den offentlige sygesikring, dvs. at har du en henvisning fra din læge, kan vi ikke tage imod den.

Statsautoriseret Fodterapeut i Aalborg og Hasseris
fodterapeut aalborg og hasseris med egen fodklinik